23948sdkhjf

H&M åbner sin første boligforretning

Vi kender den verdensomspændende kæde for sine store tøjforretninger til kvinder, mænd og børn med en pris, de fleste kan være med på. Men fremover kan danskerne også købe interiør hos butikskæden.

København har nemlig fået den første danske H&M Home, der er en konceptbutik med interiør til boligen.

- Vores kunder går meget op i interiør, og vi ser et stort potentiale der. Interiør er blevet en ny måde at udtrykke sin stil og personlighed på, ligesom hvordan du træner, spiser og rejser, siger Anders Sjöblom, administrerende direktør hos H&M Home til Børsen som forklaring på åbningen af den nye forretning.

Sociale medier får æren
H&M åbner ikke blot den nye forretning, fordi deres kunder går op i interiør. Samtidig har virksomheden de seneste år oplevet en stigende interesse, og det skyldes de sociale medier, mener Anders Sjöblom:

- Du får så meget mere inspiration, du kan selv dele din, og det får interiørindustrien til at løbe virkeligt stærkt, siger han om den stigende brug af sociale medier, der smitter af på virksomhedens nye retning.

Den nye H&M Home sælger blandt andet møbler og lamper. Samtidig får forretningen en lille blomsterbutik og et eventområde, hvor der er forskellige udstillinger og arrangementer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14